|
Referat
fra årets generalforsamling, d. 15/3 2006
Der var mødt godt 70 medlemmer op til aftenens generalforsamling, der
blev afholdt på hotel Friheden i en hyggelig stemning og med god
opbakning til bestyrelsens arbejde.
1. Valg af dirigent, som foreslået af bestyrelsen - Lindy Andersen.
2. Formand Allan Juhl knyttede nogle kommentarer til den skriftlige
beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år:
- fmd. mindedes med forsamlingen afdøde greenkeeper Henning Jacobsen.
- Når sneen forhåbentlig snart er væk, glæder vi os alle til at spille,
og med hensyn til
den ny bane vil der blive etableret et toilet.
- medlemstallet var steget rigtig pænt i begyndelsen af året, men et
fald senere på året resulterede i et medlemstal på 527 ved årets udgang.
- Om medlemspleje, de nye tiltag i form af ”faddere” for nye medlemmer,
-der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 32 nye elever til golfskolen.
- økonomien er rigtig god som det fremgår af regnskabet
- banen i 2005 var rigtig fin, og vi håber at den bliver i lige så god
stand i 2006,
en tak til greenkeeper-staben for vel udført arbejde
- angående træner – Ulrik Thane melder klar.
- Om det de sportslige resultater (3.div.-hold i ny pulje, BS-S1-S2
vandt deres rækker, mens damerne håber, at det i 2006 bliver deres tur
!)
- Om den nye form (2 dage) i TV-GOLF-cuppen
- Om BGO, der i år administreres på Rø-banen.-463 tilmeldte spillere
”overfra” og med 150 deltagere fra Bornholm vil den blive fuldt tegnet.
- Om kommunikationen mellem bane, restaurant og klub – håbede form. at
den kommer på skinner i 2006.
- Om klubbens forhold lokalemæssigt opfordrede form. alle parter til
samarbejde for alles bedste.
- Om ECCO-touren, der i år ligger lidt tidligere.
- Om medlemsorientering og hjemmeside.
- til slut var der en stor TAK til mange sider.
Fra medlemmerne var der enkelte spørgsmål vedr. træneren, hvortil form.
gennemgik trænerens opgaver.
Formandens beretning blev derefter enstemmigt vedtaget.
3. Regnskabet for 2005 blev forelagt grundigt af kassereren og
enstemmigt godkendt.
4. Budgettet for 2007 samt kontingentforslag blev forelagt grundigt af
kassereren og budgettet blev godkendt og kontingentet fastlagt
enstemmigt. 5.
Forslag fra bestyrelsen - ingen.
6. Forslag fra medlemmerne
- Medlem Peer Petersen kom med forslag om nyt logo. Bestyrelsens
indstilling var at
fastholde vort klub-logo og benytte et nyt fælles-logo med banen i
fælles anliggender.
Bestyrelsens indstilling blev vedtaget.
- Et andet forslag fra Peer Petersen om dato for en senere afholdelse af
generalforsamling
blev med beklagelse over for Peer trukket tilbage (iflg. vedtægterne
skal generalforsamlingen
afholdes inden 1. april)
7. Valg til
bestyrelsen:
Næstformand Birgith Ipsen – genvalgt.
Kasserer Gordon Schou – genvalgt.
Bestyrelsesmedl. Alice Kure – genvalgt.
Bestyrelsemedlem Jan Pelsen ønskede ikke genvalg, - i stedet blev Brian
Jensen valgt. 8.
Valg af suppleanter for bestyrelsen:
Valgt blev Thomas Jensen
Ralf Jensen
Kim Westh 9. Valg
af revisorer:
Heinrich Møller – genvalgt.
Bent Mogensen – genvalgt.
Valg af revisor-suppleanter:
Anne Mari Jensen – genvalgt.
Ann Britt Jensen – genvalgt.
10. Eventuelt
- På spørgsmål om prisen for årskort svarede form., at det var = 10 x ½
greenfee.
- Niels Jørn Nyboe opfordrede til at satse på nye medlemmer fra Bornholm
efter et kik på medlemsstatistikken, samt ros til hjemmesiden.
- Acim Jensen efterlyste et udslagshus/forbedrede forhold på driving
range og flere muligheder blev skitseret.
- Et medlem efterlyste billeder/omtale af begyndermatcher, hvilket fik
redaktør Steen Jørgensen til at opfordre alle til at komme med indlæg
til medlemsnyt.
- Spørgsmål og svar vedr. ”faddere” til nye medlemmer. (flere meldte
sig).
- Forslag om klubnål blev taget til overvejelse.
Formanden havde den store ære, at udnævne klubbens første 4
æresmedlemmer:
Lizzie Reuss – Carl Aage Reuss – Ib Barth – Ejvind Nørregaard
Og til allersidst en tak og en erkendtlighed til Jan Pelsen; Erling
Jørgensen og aftenens dirigent Lindy Andersen, der takkede for god ro og
orden.
|
|
Bestyrelsens beretning for NBGK 2005
Sæsonen 2005 bar
præg af mange begivenheder, der vil blive husket i årene fremover. Både
gode, sørgelige og sportslige ting prægede året. Knapt var sæsonen
kommet i gang og den nye bane kun ved at blive klargjort, før vi i
pinsen kom ud for den chokerende meddelelse om Hennings død. En tragisk
ulykke der satte sine spor resten af sæsonen, både i klubben, på banen
og for os alle der havde med Henning at gøre. Det lykkedes for
medarbejderne og ledelsen af banen at komme videre og få den nye bane
åbningsklar til august. Erik blev ansat som ny chefgreenkeeper og den
gamle bane kom i løbet af efteråret igen til at ligne sig selv, til stor
trøst for os alle.
Den nye bane åbnede for spil, men var langt fra færdig og der er meget
arbejde med at pudse kanter og skabe acceptabelt rough, før banen
fremtræder som en færdig enhed i det eksisterende landskab, men som Carl
Aage sagde ved baneindvielsen, så er en bane aldrig færdig, den udvikles
hele tiden og på et eller andet tidspunkt skal den tages i brug, selv om
der er mange ting at udvikle og færdiggøre. Noget af dette bliver gjort
i den kommende sæson, så hele golfanlægget kan tage sig ud som det
fortjener. Ingen andre baner har en så storslået udsigt som den nye
banes første ni huller. For os som spillere var det jo dejligt at få nye
udfordringer at spille på, selv om det bestemt først og fremmest er for
gæster og turister at den nye bane er etableret. Det er min fornemmelse
at klubbens medlemmer har nok udfordring i den gamle bane, men på den
anden side har flere nye medlemmer udtrykt glæde ved den nye bane, som
de føler sig mere trygge ved end den gamle og det er jo en dejlig og
overraskende udvikling.
Medlemstallet steg planmæssigt i foråret og hen over sommeren, men
desværre har vi ikke kunnet fastholde alle de nye medlemmer og samtidig
har flere udenøs medlemmer fundet nye hjemmeklubber på den ”rigtige”
side af vandet, hvilket gør at medlemstallet ikke er steget, netto, i
2005. Det skal vi forsøge at gøre noget ved, hvis vi skal være med til
at sikre den nye banes drift og mest effektive udnyttelse. Vi kan
selvfølgelig ikke trylle, men alle må gøre en lidt ekstra indsats for at
få medlemmer til klubben, ligesom vi der har med nye medlemmer at gøre,
må være mere i selen for at få dem til at falde til og vedblive med at
spille golf. Det samme forhold gør sig gældende hos juniorerne, hvor vi
også har svært ved at få de unge engageret, så de fastholder deres
interesse for det dejlige spil.
I forbindelse med forholdet til træning er det vores opfattelse, at
fællestræningen med træner er til at justere sving og få nye ideer til
øvelser. Man skal selv eller sammen med andre planlægge spil på banen og
andre aktivitetstiltag. Vi har ikke indgået en aftale med vores træner
om at være legeonkel eller socialpædagog for medlemmerne. De opgaver må
de frivillige tage sig af og det gælder både i forbindelse med
juniortræning, begyndertræning samt dame- og herre-elitetræning.
Vores herrehold som sidste sæson kvalificerede sig til 3. division,
kæmpede med BGK om oprykningspladsen i puljen, men Rønneholdet var klart
stærkest og spillerne måtte tage til takke med 2. pladsen i puljen, som
dog sikrer NBGK endnu en sæson i 3. division. I den lokale holdturnering
vandt vores hold både BSH, serie 1 og serie 2, mens damerne og
seniorherrerne klarede sig knapt så godt. I juniorturneringen mod Nexø
vandt vores unge spillere den uformelle holdmatch i overlegen stil. Ved
BM havde vi fire herrespillere i top-10 og en runnerup hos damerne.
Den store TVGolfCup blev igen i år en succes, selv om NBGK måtte nøjes
med tredjepladsen i dysten, som gentages og udvides i 2006.
Igen i 2005 blev Bornholm Golf Open den store begivenhed og Nexø takkede
af som administrator med et rekordstort overskud. Der er således noget
for bane og klub at leve op til når vi i 2006 skal stå for den
overordnede turneringsledelse.
Banen har
ansat Carsten Hæstrup som forretningsfører, og i den forbindelse er der
op til den kommende sæson sket ændringer i bemandingen på kontoret. Det
er vores opfattelse at banens service over for klubben, og opgaven med
at lede BGO nok skal lykkedes med den nye konstellation, det
forberedende arbejde er i hvert fald på skinner. Samtidig er der lagt op
til at kommunikationen mellem bane og klub forbedres, og det vil være en
fordel for alle parter.
I foråret blev Stenby Mølle indrettet med informations-, mesterskabs- og
hole-in-one-tavler, således at restauranten i højere grad kom til at
fremstå som klubbens lokaler og samtidig fremmede det vores
informationsniveau. Det er stadig vores opfattelse at der er for lidt
plads og at banen, restauratøren og klubben bør drøfte en fremtidig
udvikling af faciliteterne, men det har knebet lidt med kommunikationen
mellem parterne – vi ser dog frem til en positiv udvikling på dette
område i forbindelse med banens ansættelse af en forretningsfører.
ECCO-tour turneringen på Old Course i september blev en flot oplevelse
og en helt anden opgave for de frivillige hjælpere end ved BGO. Vi ser
frem til en gentagelse af turneringen i 2006, hvor den er programsat til
sidst i juni, hvor alle andre aktiviteter er i bero.
Det lykkedes igen i 2005 at udgive fem numre af Medlemsorientering. Vi
kan meddele at vi i 2006 har skaffet midler til af få bladet udsendt,
således at vi sparer kontoret for ca. 7.000 i porto og dermed fortsætter
udgivelsen af vores medlemsblad. Vores hjemmeside har vi holdt opdateret
med bl.a. tilmelding og resultater af vores matcher samt orientering
omkring nyheder og begivenheder. Hold øje med websiden, den bliver
opdateret mindst en gang ugentligt og der sker hele tiden nye tiltag på
siden i håbet om at informerer medlemmerne bedst muligt.
Vores klublokalers funktion er jo betinget af andre under de nuværende
forhold og selv om vi fra klubbens side yder vores til at Stenby Mølle
har en god forretning, syntes vi alligevel det er på sin plads at nævne
den gode behandling vi får og den velvillighed der altid er fra
restaurantens side til at hjælpe klubben. Det er klart at René skal
tænke på sin forretning og at klubben i nogle tilfælde har andre
interesser, men i det store hele fungerer forholdene til dagligt
udmærket og det skylder vi en stor tak til René og hans medarbejdere
for.
Igen i år har mange ydet en god og solid indsats for at få de mange
aktiviteter til at lykkedes og til alle skal der lyde en stor tak fra
bestyrelsen. En særlig tak til Rø Golfbanes medarbejdere, både på
kontoret og på banen, de har ydet en kæmpe indsats for at få tingene til
at hænge sammen og vi ser med fortrøstning frem til sæsonen 2006, hvor
vi har en fælles interesse med at få anlægget til at fremstå indbydende
og i flot stand, så de mange gæster og nye medlemmer allerede ved
ankomsten til Rø Golfbaner tænker: Her ser godt ud, her vil jeg være med
eller her vil jeg tilbringe min ferie og fritid. Kun ved succes kan vi
alle være sikre på at fastholde udviklingen og hvis det er kriteriet så
lad os opsøge succesen i stedet for at vente på at den skal komme til
os. Vi skal altså fra klubben side styrke vores vigtigste udvalg:
Junior-, begynder- og matchudvalg, så vi kan fastholde
medlemsudviklingen og holde på de nye medlemmer. I den anledning ser vi
gerne at nye ansigter melder sig til udvalgene, så skal vi nok komme med
konkrete arbejdsopgaver tilpasset hver enkelt efter lyst og evne.
Med disse ord vil vi afslutte beretningen om klubbens virke i det
forgange år og sætter den til diskussion i forsamlingen.
Bestyrelsen - til top
|