|
DAMEDAG - hver tirsdag sæsonen igennem |
Damedag - forside |
![]() |
|||||
| Forside | Find spillemakkere | Deltagerliste | Stilling | Udvalget | |||
|
Til alle, både golf- og bridge – eller bridgeinteresserede: Vi mødes onsdag den 7. oktober i klublokalet på Maegård kl. 19.00. Her laver vi aftaler om, hvornår, hvordan og hvor vores bridgeaftener skal foregå. Grethe Arvidsen har tilbudt at tage kage med, så I skal selv medbringe drikkevarer og krus. Hun har også tilbudt at starte selve bridgen op. Et par andre medlemmer har tilkendegivet, at de også vil bistå med hjælp til kortspillet. Vel mødt! Damernes sæsonafslutning 2009 ![]() Tirsdag den 29. september fik vi afviklet vores sæsonafslutning i flot, men koldt vejr. 24 damer havde meldt sig, og alle fik en fornøjelig tur ud af det. En fugl har sunget om de mærkelige ting, den fik at se ude på banen: Damer som stod nede i søen på hul 7 mellem nogle siv og kastede deres bold hen ad fairway, ja, der var enddog en dame, som kastede bolden i hul, tre damer ad gangen stå på hul 4 og putte den ene gang efter den anden, damer som jublede, når deres bolde røg i gul hazard på hul 3 og damer, som puttede hele vejen ned ad fairway på hul 11. At dømme efter de latterudbrud, man af og til kunne høre rundt omkring, har det været en god oplevelse for damerne. Vi sluttede dagen med spisning, præmieoverrækkelse og lotteri. Vinderne af dagens match:_ 1- Vivie S. Christiansen 28 p. 2- Jytte Christiansen 24 p. 2- Anne-Marie Jensen 24 p. 4- Jette Engell 23 p. 4- Charlotte Jelager 23 p. Vinderne af eclectic’en brutto: 1- Grethe Arvidsen 68 slag 1- Birthe Skov 68 slag 3- Helle Villadsen 73 slag 3- Ruth Gjerding 73 slag netto 1- Grethe Arvidsen 49 slag 2- Anne-Marie Jensen 52 slag 3- Doris Nyboe 53 slag Bedste puttescore Birthe Skov 28 puts Største hop ned i hcp. Vivie S. Christiansen 29 – 20,9 Flittigste deltager Lise Aasted 22 gange Præmie for godt humør og opmuntring Mie Juhl Regler for dagens spil: Særlige regler, som gælder på hele turen: 1- I hul fra indspil: 1 ekstra point. 2- Hvis bolden efter et skævt slag ryger ind på fairway, forgreen eller green, efter at have ramt et træ, en klippe e.l. tildeles 1 ekstra point. 3- Hvert hold skal tildele en af spillerne på holdet 1 ekstra point for en særlig indsats. Hul 1 Du har 1 meter snor pr. ekstra slag i stedet for dine ekstra slag – altså du må flytte bolden op til 1 meter pr. meter snor. Du må gerne bruge flere meter på én gang. Hul 2 Hele hullet skal spilles med sandjern. Fairwayhit i udslag giver 1 point ekstra. Spilleren med færrest slag får 4 points, næstfærrest 3 points etc. Hul 3 Der er frit drop fra gul hazard (Vi skal jo også være lidt gode ved jerJ) Hul 4 Nærmest hullet uden at komme i hul. Tættest på hullet 4 points, næst tættest 3 points etc. Kommer du i hul, får du 0 points. (Du skal altså på en eller anden måde se at komme op på den green!) Hul 5 Texas Scramble (I slår alle fra den placering, I vælger for hvert slag) Den, hvis bold I vælger, må ikke slå det pågældende slag. I hul på 5 slag = 4 points, 6 slag = 3 points etc. Holdets samlede resultat føres ind på alle scorekort. Hul 6 Driverhit i semiroughen langs hestefolden (fra den linie hvor fairway starter) giver 1 ekstra point. Hul 7 De tildelte ekstra slag tages som kast. (Lander din bold i skoven eller i søen, kan du kaste den derfra og ind på banen igen) Hul 11 Efter udslaget må der kun bruges putter. Den spiller med færrest slag får 4 points, næstfærrest giver 3 points etc. Hul 16 I skal alle slå 2 bolde ud og vælge den bedste. 2. slag derefter SKAL passere toppen af den første bakke (forbi det 4. lille træ på højre hånd). Hvis ikke den gør, tildeles 1 straffeslag (dog kun én gang). Månedsafslutning 25. august August måneds afslutning blev afviklet i strålende vejr. Damerne skulle spille 9 huller på NC fra blåt, hvilket ikke afskrækkede deltagerne, der lavede flotte scores: Matchen blev vundet med 22 points af Mie Juhl, mens nr. 2 og 3, begge med 20 points, blev hhv. Ann-Britt Jensen og Doris Nyboe. Der var en ekstra konkurrence, hidden hole, og den blev vundet af Ann-Britt Jensen. Nu er der bare én månedsmatch tilbage, vores sæsonafslutning i september. Den kan I glæde jer til! Der er allerede mange ideer til, hvilke prøvelser, I skal udsættes for ;-) Hilsen Lise Månedsafslutning 28. juli 2009 I
dejligt vejr, omend lidt blæsende, fik vi afviklet juli måneds
afslutning.Denne gang blev damerne sendt ud i hold, som skulle spille Texas Scramble med en enkelt ekstra regel i forhold til klubbens match tidligere på foråret: ”Den spiller, hvis bold man vælger at spille, må ikke selv spille det pågældende slag.” Dette fremprovokerede lidt snak om taktik fra tid til anden. Efter en dejlig middag på Møllân blev vinderholdene udråbt: 1. pladsen gik til Alice, Vivie, Mie og Lise. Dette hold havde en score på 41 slag. 2. pladsen gik til Ruth, Mette, Britta og Anne Marie med en score på 44 slag. Begge hold klarede turen med kun 14 puts!
Pink Cup
|
Aktuelle nyheder
PINKCUP |
||||||
|
|
|||||||