DAMEDAG - hver tirsdag sæsonen igennem

Damedag - forside

Forside Find spillemakkere Deltagerliste    Stilling Udvalget

Damedagene 2011
Tirsdag den 27. september havde vi sæsonafslutning. Der blev spillet high-low over 9 huller på NC, (den bedste og den dårligste score tælles sammen på hvert hul.)
Nr. 1 med 32 points: Mette Bloch, Mette Jensen og Lise Werner Aasted
Nr. 2 med 30 points: Jytte Christiansen, Laila Riis og Lis Hansen.

Sæsonens eclectic:
1. Randi Hæstrup med 43 slag netto
2. Elsa Truelsen med 49 slag netto
3. Trine Stender med 54 slag netto.

 



Bedste runde på OC: Mette Jensen med 84 slag
Bedste runde på NC: Helle Villadsen med 94 slag
Bedste putterunde: Lone Pedersen og Doris Nyboe med 28 puts
Mest flittige til at møde op til damedagene: Lone Pedersen og Elsa Truelsen
Bedste bidragsydere (ift. antal gange): Laila Riis og Randi Hæstrup.

Til lotteriet var der et væld af præmier, og Vivi Hegenberg løb med hovedpræmien, et kunsttryk af Thomas Eje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kære damer
Nu nærmer tiden sig for vores sæsonafslutning, tirsdag den 27. september.
Vi går ud fra kl. 15.30 men venter naturligvis på de damer, der først kan komme senere.
På tilmeldingen skal I skrive, hvis I først kan komme senere. I skal også skrive jeres hcp.
Under den efterfølgende middag drøfter vi mulighederne for damedagene næste år.
Tilmeldingslisten bliver hængt op den 20. sep.

Med venlig hilsen
Lise


Kære damer!

Vi er nu nået så langt ud på sæsonen, at det ikke mere er muligt at gå 18 huller, når vi mødes til damedagen kl. 16.
Den 6. sept. mødte kun fire damer op, og det var næsten mørkt, inden de sidste var kommet ind.
Derfor dropper vi nu denne faste tid og booker os på Golfbox, når det passer os bedst.
Når der står tre damer på en tid, bedes I booke lige før eller efter. Så mødes vi inden den første tid og trækker lod om spillemakkere.

Tirsdag den 27. sept. har vi sæsonafslutning. Vi hænger snarest et opslag op på Møllän til tilmelding. Vi påregner at starte kl. 15.30, men sætter hold, så der tages hensyn til de damer, der først kan komme senere.
Under den efterfølgende middag skal vi tage stilling til, hvad vi vil næste år, altså hvilken struktur, vores damedage skal have. Vi har fået mange gode forslag til, hvordan vi kan gøre, men det skal diskuteres, og det skal vedtages, hvordan vi gør. Efterfølgende vil vi vende det med bestyrelsen.

Med venlig hilsen
Mette og Lise
 


Damerne spillede den 30. august månedsmatch. Der blev spillet Texas Scramble, og scoren lå meget tæt, kun 2 slag mellem det vindende og det sidst placerede hold. Matchen foregik på OC, som med det våde føre gav en del udfordringer, så det blev ikke til så mange birdies.
Vinderholdet med 39 slag: Helle, Birgitte, Laila og Gitte
Nr. 2, også med 39 slag: Mette, Alice og Lone

De sidste måneders afholdelse af damedage på et fast tidspunkt tirsdag eftermiddag blev under middagen evalueret, og der kom mange gode forslag til de fremtidige damedage. Mette og Lise samler alle ideer til et forslag, som vi til sæsonafslutningen kan tage en drøftelse af. Skriv gerne en mail snarest, hvis I kommer i tanke om mere.

Vi er også meget modtagelige for "sponsorgaver" fra damerne til sæsonafslutningen.


Månedsmatch 14. juni

Så har vi haft vores månedlige damematch, denne gang også med en herrerække.
Vi spillede kangarilla (se regler nedenunder).

Resultater:
Herrerækken nr. 1: John Hansen 25 p.
nr. 2: Hinke 22 p.

Damerækken nr. 1: Lone Pedersen 32 p.
nr.2: Trine Stender 29 p.
nr. 3: Alice Kure 26 p.
nr. 4: Vivie Siff Christiansen 26 p.
 

1- Udstyr: Hver spiller medbringer 6 køller:
1 putter
1 kølle (fairway)
1 langt jern eller hybrid (1 – 5)
1 mellem jern (6 – 9)
1 wedge (Pitch, Sand eller Lob)
1 ”super” (jern eller kølle efter eget valg)
2- Udslag: Frit valg
3- De næste slag: Inden slaget trækkes en kort, hvoraf det fremgår, hvilket udstyr, der skal bruges (kortene: kølle, langt jern, mellem jern, wedge, super og kangarilla). Trækker spilleren et kangarillakort, vælger spilleren selv, hvilket udstyr, der skal bruges.
Dette gælder også ved drop.
4- På greenen skal man bruge putter
5- I bunkers behøver man ikke at trække et kort, men kan vælge i stedet at spille med sin wedge.
6- De almindelige regler og etikette i spillet er i øvrigt gældende.
 


"Rågemor"

Man kommer ud for lidt af hvert på en golfrunde. I sidste uge blev vi forsinket af en dehydreret rågeunge, som drak grådigt af mit vand. Heldigvis var det på hul 17, så undertegnede nåede ikke selv efterfølgende at blive dehydreret, inden vi kom til hul 19.
 

Aktuelle nyheder:

Oversigt:
27. september - sæsonafslutning


Vil man spille med på damedagen, booker man sig, hvor der står nogen i forvejen - eller lige før eller efter. Man kan også booke en helt ny tid og satse på, at andre booker oveni.
Alle klubbens damer er velkomne, uanset handicap. Det altoverskyggende formål med damedagene er det sociale samvær, men der bliver også scoret rigtig flot på de forskellige niveauer.

I år har vi følgende gennemgående konkurrencer:
Eclectic på Old Course, både brutto og netto.
Bedste runde stableford på en af de to baner.
Bedste 5 runder stableford på OC.
Runde med færrest slag i forhold til banens par på en af de to baner.
Runde med færrest puts på en af de to baner.

Ligesom vi som de to foregående år har samlet ind til Kræftens Bekæmpelse hen over sæsonen, fortsætter vi med at betale 10 kr. for at deltage. Vi fortsætter også med puttebøder, altså 1 kr. pr. put over 2 på hvert hul. Hvis man opgiver et hul, noteres 3 puts, dvs. 1 kr. i bøde.
Vi udvider puttebødebegrebet med en ”smiley”: Der bliver hængt nogle pon-pon-smilyer i skrappe farver op i Møllâns havestue. Når et hold går ud, tager man én med. Reglen er, at den, der putter dårligst på hvert hul skal gå med smileyen på sit udstyr. Smileyen kan skifte dame mange gange under en match. Den dame, som har smileyen efter hul 18, betaler 10 kr. i bøde.
Det er naturligvis frivilligt, om man vil betale putte- og smileybøder.

Månedsmatcherne har vi lagt således:
26. april
17. maj
14. juni – her vil herrerne blive inviteret med
(Lørdag den18. juni Pink Cup – her bliver der også en herrerække)
30. august
27. september - sæsonafslutning
Alle disse matcher vil ligge sidst på eftermiddagen, så de arbejdsramte kan nå at komme med.
Det koster 15 kr. at deltage i disse månedesmatcher.
I april skal man betale 30 kr., hvis man ikke har deltaget i nogen damedage forinden.
Fra maj skal man betale 30 kr., hvis man ikke har deltaget i mindst 5 damedage.
Grunden til de forhøjede matchgebyrer er, at der er udgifter til præmier.