Restaurant Venezia Texas Scramble på New Course i Rø

Søndag havde 56 deltagere en dejlig dag på New Course, da der blev spillet Restaurant Venezia Texas Scramble. Det var tørvejr og næsten stille, så der var mulighed for gode scorer, hvilket også blev præsteret.

Dagens første hold med Lone F. Pedersen, Anders Ø. Møller, Martin Berg Hougaard og Nicolai Jørly Jensen fik en score på 66 slag og vandt dagens match foran de spillere der gik sidst ud. De fik en score på 68 slag og det var Birthe Skov, Morten Wolfsberg, Niels K. Nielsen og Jesper Hansen. Tre hold havde 69 slag og så fulgte resten derefter.
Nærmest hullet på hul 8 med 7,30m var Mads Johansen, Doris Nyboe, Carsten Grønning og Hans Rathmann. På hul 10 var det Allan Juhl, Mette Jensen, Nils Rönn og Ulf Schmidt med 5,15m
Dagens sweepstake, hvor det drejede sig om at gætte vinderscoren, blev vundet af Ruth Gjerding efter lodtrækning, da der var tre, som havde gættet den rigtige score, 66 slag.


Matchformen er udarbejdet i samarbejdet med vores sponsor: RESTAURANT VENEZIA i GUDHJEM - Brøddegade 33, Gudhjem, 56 48 53 53