Sidst opdateret 26-02-2010

Kontingentoplysninger

Kontingenter:

Her er et uddrag af klubbens vedtægter omkring medlemskab og udmeldelse - følg venligst disse regler!

§3: Årskontingentet og et eventuelt indskud fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling. Kontingentet opkræves i rater, hvis antal og forfaldsdage fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan kontingentet beregnes og opkræves, når indmeldelse sker med virkning fra et tidspunkt, der ikke er sammenfaldende med begyndelsen af en kontingentperiode. Bestyrelsen kan fastsætte introduktionskontingenter for nye medlemmer.

Et medlem, der er i kontingentrestance, og som ikke betaler forfaldent kontingent inden 7 dage efter påkrav, mister alle medlemsrettigheder, herunder spilleret til banen og stemmeret. Rettighederne generhverves ved betaling af skyldigt kontingent.

Udmeldelse kan ske med virkning fra udgangen af en rateperiode. Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kontor senest 1 måned før begyndelsen af den følgende rateperiode.

Det skal bemærkes at langt de fleste medlemmer overholde frister og betalingsdatoer, men for de tvivlende og usikre er her reglerne for klubbens politik omkring medlemskab og kontingentbetaling.
På NBGK’s bestyrelsesmøde den 21. januar 2008 vedtoges følgende:

1. Der kan fra tidspunktet for udsendelse af næste medlemsorientering i februar 2008 ikke længere betales kontingent til NBGK kontant. Betalingsmuligheder fremgår af nedenstående.

2. Ingen nye medlemmer må registreres som spille-berettiget i Golfbox før det nye medlems indbetaling er modtaget.

3. Når der er forløbet en måned efter et medlem har modtaget meddelelse om ophør af spilleret på grund af restance, registreres pgl. som tidligere medlem i Golfbox.

4. Ved genindmeldelse efter medlemsophør på grund af det under pkt. 3 nævnte forhold opkræves et gebyr på 300 kr., som ligeledes skal være betalt inden genregistrering som spille-berettiget medlem finder sted.


Betalingsmuligheder for indbetaling af kontingent m.v. til NBGK

• Der kan ikke indbetales kontant eller med check

1. Ved brug af det fremsendte giroindbetalingskort (giro <01>) 9282920

2. Ved bankoverførsel til konto i Danske Bank reg.nr. 6958 – kt.nr. 9282920

3. Ved bankoverførsel til Nordea reg.nr. 0649 – kt.nr. 5365490904

4. Fra udlandet kan betales på følgende måde: SWIFT-BIC: DABADKKK    IBAN: DK0930 000 009 282 920 
                                                               Reg. nr.: 4720   kt. nr.: 9282920


I alle tilfælde bedes medlemsnummer oplyst i forbindelse med indbetalingen

Bestyrelsen, den 21. januar 2008