GENERELLE MATCHBESTEMMELSER
1. De af Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews fastsatte regler
samt de lokale regler, som er meddelt på scorekortet eller ved opslag i
klubhuset, er gældende.
2. Medlemmer af godkendte golfklubber kan deltage i klubbens åbne
matcher mod betaling af såvel match- som green-fee.
3. I matcher med begrænset deltagerantal udgår spillere med højest hcp.
– eventuelt ved lodtrækning mellem lige høje hcp.
4. Matchinddeling i rækker efter spillerantal og hcp.
5. En match kan aflyses, hvis der er mindre end 10 deltagere.
6. Tilmelding til week-end matcher skal ske senest onsdag kl.
23:59 før
spilledag.
Eftertilmelding accepteres normalvis ikke.
Eventuel green-fee samt match-fee betales ved afhentning af scorekort.
7. Den af matchledelsen bestemte rækkefølge skal overholdes.
Spillere, der ikke har afhentet deres scorekort senest 20 min. før
starttid, kan diskvalificeres af matchledelsen.
Spillere skal være ved start-teested senest 10 min. før starttid.
8. Der må ikke bruges caddie eller golfbil uden matchledelsens
godkendelse, som kun kan gives af helbredsmæssige årsager.
Såfremt et hold kommer bagud i en match, kan der henstilles til at
farten sættes op og idømmes strafslag, hvis ikke holdet efterlever
henstillingen. Ved fortsat forsinkelse af spillet kan holdet
diskvalificeres af matchledelsen. Til gennemspil af 18 huller påregnes
maximalt 4½ time for en trebold og 5 timer for en firebold.
9. Hvis præmievindere har lige resultater, findes vinderen således:
Hulspil: Spillet fortsætter til et hul er vundet.
Slagspil: Hvis lige score, vinder bedste resultat på de sidste 9 huller,
sidste 6 huller, sidste 3 huller, sidste hul og derefter ved
lodtrækning.
10. Når en turnering afvikles over mere end 1 runde, foretages ændring
af spillernes hcp. efter turneringens afslutning. |
|